FRA TOLNE TIL UGANDA OG TILBAGE IGEN


- Christine Nielsen og Simon Søegaard Nielsen har været i praktik i 5 uger i Uganda
af Anne Helene Kahr Thomsen, Hjørring Avisen, 11. april 2007


22-årige Christine Nielsen og 26-årige Simon Søegaard Nielsen er lige kommet hjem til seminariet i Hjørring efter 5 uger under Afrikas varme sol. De to 2. års studerende valgte at tage deres praktik i byen, Jinja, der er den andenstørste by i Uganda.
Nelson får overrakt det store klassebillede fra Tolne af Simon og ChristineInden da havde de begge været i praktik på Tolne Efterskole. At valget faldt på en skole i Uganda har udgangspunkt i en tragisk hændelse i Simons familie. Simons bror, Thyge, skulle have arbejdet på skolen, men blev dræbt i en ulykke og nåede derfor aldrig at komme til at arbejde der. Hjemme i Danmark bad familien venner og bekendte om ikke at købe blomster til begravelsen, men i stedet donere pengene til et projekt på en skole i Uganda. I stedet kunne man komme med en buket blomster fra haven. Masser af mennesker fulgte opfordringen og gav lidt ekstra oveni. Projektet, der senere skulle blive til en hal på en skole havde taget sin første spæde start. Yderligere penge blev tilført projektet, for inden Christine og Simon tog afsted, var de i praktik på Tolne efterskole.
Også her gav elever og lærere hver 500 kr - ligesom de medsendte et stort klassebillede, der nu hænger på skolen.

Ambassadøren i Uganda


Den danske ambassade i Uganda blev kontaktet, ogkontaktet, og familien Søegaard Nielsen startede et samarbejde med ambassadør Stig Barlyng om skoleprojektet. Udover Christine lærte børnene den danske nationalsangambassadøren og hans kone, har også ambassadens jurist og dennes kone, Anita Jürs været meget involveret. - Vi har virkelig knoklet, siger Simon. Det har været en meget svær proces.
Det har bl.a. været svært at komme udenom korruption i landet, og så måtte projektgruppen også hurtigt indse, at der var mange, der pludselig gerne ville have noget ud af projektet til sig selv. Simon nævner bl.a. skolens head master og en kommunal formand, der pludselig mente, at han skulle have et kontor. Familien var i tvivl. Skulle man i stedet bruge pengene på et allerede etableret projekt?
Heldigvis var der en ung, entusiastisk lærer på skolen, Nelson, der overbeviste dem om, at de skulle fortsætte, fordi skolen havde brug for et sted, hvor bønene kunne være i ly for den stærke sol. Anita Jürs fra ambassaden fandt en ung entreprenør, der ikke var ude på at stikke
penge til side til sig selv. - I det hele taget har vi haft en meget hård og god styring med pengene, forklarer Simon. Der er ganske enkelt ikke blevet udbetalt noget, før tingene stod der.

Thyge Memorial Hall

Ambassadør Stig Barnø holder indvielsestale foran den nye bygning
Hallen, der blev indviet for en måned siden, er endnu tom, men der skal snart være forældremøde, hvor det skal bestemmes, hvad den skal bruges til. - Men det har været vigtigt for os at alle er klar over, at hallen er fra forældre til forældre og fra venner til venner, forklarer Simon og Christine. Til gengæld har det været meget vigtigt for skolen at vise, at den værdsætter projektet. Over døren hænger et stort skilt med Thyges navn. I hallen står der et stort computerskab, der blev lavet for nogle af de penge, Tolne Efterskole donerede. Computeren blev dorneret af Anita Jürs og hendes mand.

Skolepraktik


Simon har hele tiden vist, at han gerne ville i praktik i Uganda, men Christine viste bare med sig selv, at hun gerne ville til udlandet. - Tag med mig, lød opfordringen fra Simon - og det gjorde hun.
De er begge enige om, at det har været lærerigt, men hårdt, fordi hele skolen gerne ville have fat i dem. Bl.a. blev de efter at have undervist lidt hurtigt enige om, at de ikke skulle undervise
- det var ganske enkelt for svært for eleverne. I stedet valgte de at observere lærerne og give dem gode råd om, hvordan de kunne optimere undervisningen.
- Vi foreslog bl.a. at eleverne kunne rette hinandens opgaver og på den måde aflaste lærerne.

Test, test, test


Eleverne i Uganda bliver testet løbende, og de to lærestuderende fra Danmark observerede hurtigt, at de mange test ikke giver særligt selvstændige elever. Det satte en del i gang hos dem, for netop det med at teste eleverne vinder også frem i det danske undervisningssystem.
Ikke nogen positiv udvikling, synes de. Til gengæld kunne de konstatere en enorm indlevelsesevne hos bl.a. læreren Nelson. - Her kunne vi virkelig lære noget, siger de
samstemmende. Den entusiasme vil vi gerne tage med ud i folkeskolen.En lang række undervisere og Simon og Christine.

Lærere uden grænser


Christine og Simon er ikke færdige med at rejse. Og de håber, at de kan være med til at give folk lyst til at rejse. Det er sundt at prøve at skille sig ud, siger de. Rejs ud, tag udfordringen - du er helt sikker på at få noget med hjem, lyder opfordringen fra de to, der godt kunne ønske
sig en pendant til læger uden grænser - lærerer uden grænser!