Til alle som holder af Thyge

Thyge om bord på Matilda – the truckSom vi ved er Thyge ikke længere i blandt os. Det er kommet som et chok og det er utroligt svært at forstå, vi aldrig mere skal være sammen med Thyge og opleve hans altid strålende gode humør.

Vi håber at det efterfølgende giver alle, der skulle være i tvivl, mulighed for at høre, hvad der skete i forbindelse med Thyges ulykke. Selvom vi har prøvet at kontakte så mange som muligt, for at fortælle, hvad der er sket, er der desværre alligevel mange, der har måttet høre det ganske kort fra nogen til en fest eller fra medier, der ikke har vidst, hvad der egentlig er sket.

Som I nok ved, var Thyge på sit livs eventyr gennem Afrika. Hans tur startede i Kenya, hvor han mødtes med gruppen, der sammen skulle rejse gennem 9 lande og slutte i Sydafrika d. 5. december – 70 dage. Han nåde desværre kun de 9.

Den 4. oktober kl. 1 om natten blev jeg vækket af to politibetjente, der ville vide om jeg var Thyges bror. De fortalte at Thyge var forsvundet i Nilen i Uganda. Mange tanker løb gennem hovedet om Thyge, og at han kun var forsvundet… Jeg måtte ned til ham var min første tanke, og heldigvis ville resten af den nære familie også med. Med hurtig hjælp fra udenrigsministeriet, Den Danske Ambassade i Uganda og Bravo Tours lykkedes det at få alt på plads. Vi var omkring Aalborg sygehus d. 5. om aftenen for at få vaccinationer, og allerede d. 6. kl. 15 skulle vi flyve fra Aalborg mod Billund.

I Billund fik vi den tragiske besked om at Thyge var fundet druknet på Nilen af to lokale fiskere. Resten af rejsen blev utrolig lang, men også på en måde lettere for os alle, da vi endelig har fået vished om ulykken.

Vi landede efter mange forsinkelser d. 7. sent om aftenen i Uganda, hvor vi blev modtaget af Den danske Ambassadør, Stig Barlyng, og overnattede på et lufthavns hotel. Dagen efter gik vores tur videre ud til Jinja, hvor ulykken var sket og Mark (Sydafrikaner og leder af turen), Pierre (Australier og Thyges telt makker) og Ragnhild (Nordmand og eneste skandinav sammen med Thyge). De havde ventet med længsel på os, for at fortælle Thyges historie, og for at de havde nogen at dele deres sorg med.

De fortalte om deres oplevelser med - og af Thyge. De viste os rundt og fortalte om Thyges sidste tid. Hvor lykkelig han har været.

De fortalte at Thyge som den eneste, på den forrige lejrplads havde svømmet en kilometer hver morgen inden de andre stod op.

Det lille “vandfald”, hvor Thyge forsvandt for øjnene af sine rejsefæller.Den dag var de 10 – 12, der var gået ned til Nilen for at svømme. Der var de 5 kammerater, der legede i Nilen ved et lille vandfald. De fire andre lod sig en efter en flyde med strømmen igennem det lille vandfald, nærmest som en slags rutschebane, hvorefter Thyge også skulle prøve. Thyge blev trukket under af en sjælden og meget kraftig understrøm – en hvirvl, hvor det formodes at han er blevet slået bevidstløs mod en sten eller klippe. Det kan forklare at han efterfølgende dukker op to gange i vandoverfladen uden at signalere hverken med fagter eller råb nogen form for stress til sine kammerater, der ser det hele ske, uden at kunne stille noget op.

Det var en lokal fisker, der 48 timer senere fandt Thyges krop 1 kilometer længere nede af floden, og da han var den eneste hvide mand, der var savnet, var man sikker på at det var ham. Ud over de almindelige skrammer, han havde fået, havde man lagt mærke til en specielt dyb og svær skade i panden over højre øje, som menes at stamme fra det øjeblik ulykken skete. En af de lokale guider hos et Rafting firma, der dagligt er på floden, forklarede at strømninger af det format, var meget sjældne og sammenlignede det med, at blive ramt af en løs tagsten en ganske alm. dag i en by. Thyge har altså på ingen måde vovet sig ud i noget uforsvarligt eller dumdristigt, hvilket man normalt ville forbinde med en badeulykke. Det var usandsynligt at det overhovedet kunne ske.

Inden ulykken nåede Thyge at opleve mange ting i Afrika. Eksempelvis nåede han at være helt tæt på en flok af de få bjerggorillaer, der er tilbage på jorden. Han besøgte også en lokal skole, der fungerer så godt som den kan, på trods af noget anderledes forhold end vi kender dem her hjemme fra.

Thyge med en bjerggorilla i baggrunden.Vi ønsker at mindes Thyge i forbindelse med bisættelsen, men også hver dag i fremtiden. En af de ting, der skal være med til at gøre det, er et projekt vi starter i Thyges navn, for at hjælpe med at bygge denne lokale skole op og de ca. et tusinde elever med at få en bedre hverdag. I stedet for blomster til bisættelsen i Øster Hornum kirke, vil vi derfor gerne bede jer støtte den lokale skole i Uganda, som Thyge har besøgt, og på den måde ære ham.


Billede af den lokale skole, vi har valgt at støtte.


Den Danske Ambassade i Uganda, der tog utroligt godt i mod os og hjalp os under hele vores ophold, vil også bakke op om projektet og føre tilsyn med at alting i forbindelse med projektet, går som det skal.

Vi prøvede at forklare vores niece, Natasha, på 4 år, hvad der er sket, og at Thyge er taget op for at passe på Oldefar, hvorefter hun udbryder - at Oldefar kan passe på sig selv! Det behøver Thyge ikke gøre! Det kan vi selvfølgelig alle give hende helt ret i, men nogle gange sker der ting, vi ikke selv er herre over. Det må vi prøve at forstå og i fællesskab gøre alt hvad vi kan, for at bære det så godt som muligt.


Thyge hygger sig med en flok glade afrikanske børn

Kærlig Hilsen Familien Søegaard Nielsen/ Simon.


Eventuelle bidrag til den lokale skole ved Jinja i Uganda kan ske til:
reg. nr. 9241 – konto nr. 45 66 99 45 21 – mrk. Thyge Søegaard Nielsen