Thyges sidste rejse begyndte i Kenya den 26. september og sluttede i Uganda tirsdag den 4. oktober kl. 16.00 lokal tid. Han druknede under en svømmetur i Nilen, hvor han svømmede sammen med 10 – 12 af hans rejsefæller.
Lørdag den 24. september 2005.
Danmark Holland.
Tidlig afgang fra Aalborg til Amsterdam via Billund. Birgit (skiinstruktør fra Østrig) hentede mig i lufthavnen og vi tog ind til centrum med tog. Vi tog ind til et supermarked for at købe ind til nogle sandwich, som vi spiste ved Amstellen. Hun viste mig rundt i byen og vi var inde i 2 boghandler og på en masse cafeer. Vi besøgte en af Birgits brors venner, hvor vi spiste lidt snaks igen. Herefter tog vi hen på en cafe’ for at møde Suzanne over en drink. Turen derhen gik gennem ”The red light district” og så blev det tid at tage toget tilbage til lufthavnen.
Søndag den 25. september.
Holland Kenya.
Da jeg kom til Kenya, havde jeg lidt problemer med at finde ud af, hvor jeg skulle finde min bagage. Det viste sig at jeg skulle have lavet et visum først, så hen i køen efter at have udfyldt endnu et papir udover det jeg havde med fra Danmark. Ca. 1 kvarter og 50 dollers senere samlede jeg min taske op og trådte ind i ankomsthallen i håb om at der skulle stå en med et skilt med mit navn på. Hurtig fik jeg øjenkontakt med en med et ”African Trails” skilt, som bød mig velkommen. Han fulgte mig hen til en ventende bil, og her måtte jeg vente med en sovende chauffør i over en time, før Pierre og siden Theresa, begge australiere, kom. Så kørte vi gennem Nairobis gader til Karen Camp, hvor vi hyggede med hele turgruppen over et par øl.
1. dag – mandag den 26. september.
Kenya.
Vi startede dagen med at pakke trucken og holde et lille info – møde, hvor vi fik at vide, at ”Mathilda” er en truck og ikke en bus, og hun skal behandles med respekt.
Vi startede 25 incl. 2 chauffører, men mange skulle ikke hele vejen til Cape Town – Syd Afrika, men kun med de første 2 uger.
Vi kørte hele dagen og fik vinket til de fleste, vi mødte. Alle de yngre børn blev vildt glade og løb ned mod vejen for at vinke og råbe”muzungo” (hvid mand). Ca. 1/10 tiggede om penge og ca. 1/500 gav os fingeren og et par gange blev vi truet med sten eller en finger, der skærer halsen over.
Vi camperede på ”Kembu”.
2. dag – tirsdag den 27. september.
Kenya Uganda.
Vi kørte lidt over 7. Næsten konstant var vi under vejs i trucken, kun afbrudt af pigernes tissepauser, et enkelt indkøbsstop ved grænseovergangen til Uganda.
Vi camperede på ”A Drift”. Dette var også dagen, hvor vi så de første zebraer og bavianer. Bavianerne sad i grupper og kiggede på trafikken fra vejkanten.
3. dag – onsdag den 28. september.
Uganda.
Vi stod op kl. 6.00 og det var vildt flot med tågen, der stadig lå hen over Nilen, mens solen begyndte at titte frem.
Igen tog vi af sted lidt over 7, vi lavede et stop ved Ækvator, hvor vi så vandet løbe ud af en balje – først den ene vej rundt og så den anden vej rundt. Nord for med uret – syg for mod uret – og på Ækvator lige ned . Denne aften slog vi lejr i buschen, hvor de lokale hurtigt kom strømmende til og næsten formede en mur omkring os. En gruppe børn blev helt til vi begyndte at spise.
4. dag – torsdag den 29. september.
Uganda.
Vi pakkede vores telte sammen ved 6 tiden – igen med tilskuere omkring. Denne gang med en hvis afstand. Vi kørte til Kabahli, hvor vi bestilte t-shirts og spiste ved en bager. Så gik turen til udgangspunktet for vores gorillatur, hvor Pierre og jeg valgte at opgradere til et værelse for ca. en tier pr. mand. Det viste sig at være et godt valg for himlen valgte at åbne sine sluser og gøre livet surt for dem, der havde slået telt op. Lana og Amanda fik lov til at rykke ind på vores gulv.
5. dag – fredag den 30. september.
Uganda DR. Congo Uganda.
Vi stod op kl.5.30 for at gøre klar til at køre den halve time, der var til grænsen til DR. Congo, på ladet af en pickuptruck, for så at gå over grænsen og tage en minibus videre ind i Congo. Vi stoppede på vejen og fik et par vagter med walki og AK’47. De guidede os til en lille samling huse af smalle stier mellem marker og skråninger.
Her mødte vi så 3 andre vagter, der ledte os videre gennem junglen. Efter ca. 3 timers vandring begyndte det at stå ned i stænger. Vi stoppede op og søgte læ, mens vejret skiftede til hagl og så til regn igen. Et kvarter senere stod vi der gennemblødte og kolde og frygtede at vi måtte vende om, for vores guider havde ikke haft radiokontakt med de treckere, der sporede bjerggorillaerne på tæt hold. Vi fortsatte trods at regnen ikke var aftaget, men det kunne også være lige meget, for vi kunne ikke blive mere våde.
Junglens vegetation skiftede til bambus skov og der lå bøffel og gorilla efterladenskaber på den næsten ufremkommelige junglesti. Efter 5 timers trecking mødte vi endelig de andre treckere.
Spændingen nåede nu uendelige højder, som vi fik at vide, at vi skulle finde vores kameraer frem. Vi listede frem og pludselig var den første gorilla bare 2 meter foran mig. Der sad den og virkede uinteresseret i, at vi stod der og tog billeder med blitz. Vi kunne høre en høj hul trommelyd. Det var gruppens leder, den kæmpe store sølvryg. Vi listede helt hen til den, som den sad der på nogle bambusstænger. Den var ikke interesseret i at vi skulle have nogle gode skud i kassen, så den vendte os ryggen, men en af de største unger kom helt hen og poserede for os mens den klatrede og svang sig i et træ. Pludselig lød der et højt knæk. Det var bambussen, der måtte give efter for sølvryggens store vægt. Det samme skete, da den store unge ville kravle helt hen til sin mor, der sad på samme måde som sølvryggen. Der var i alt 10 gorillaer i gruppen. To unge hunner jagtede hinanden lidt rundt. Den ene blev interesseret i os og kom helt hen til os. En af vores guider prøvede at skræmme den væk med nogle dybe knurre lyde, men den langede ud efter min veninde Lana fra Australien, og strejfede hendes ben inden den fortrak sig. 55 minutter efter vores første møde med dette utrolige dyr, var det tid til at komme tilbage til vores bil igen, man får nemlig kun tilladelse til at forstyrre den i en time om dagen og max 25 personer fordelt på de forskellige familier.
Det tog os ca. 4 timer at komme ned til bilen, som var omringet af lokale, som tiggede om mad og penge, heldigvis havde vi stadig vores 2 vagter med.
Rigtig skræmmende blev det da de steg ud, hvor de kom på. Det var blevet tusmørkt denne fredag aften , og vi kunne mærke på vores chauffør, at det ikke var sikkert at opholde os i denne del af Congo i mørket. Han gav den fuld gas på denne hullede jordvej. Vi var den eneste bil på vejen, og vi frygtede for, at vi skulle påkøre en af den mange mennesker på vejen. Endelig kom vi helskindet frem til grænsen, hvor de andre fra vores Trains Africa ventede i spænding.
Jeg tænker lidt på om afrikanerne betragter os med beundring og mystik når vi camperer, som vi betragter bjerggorillaerne på lige så tæt hold. Det var i hvert fald en vidunderlig oplevelse, på trods af en skræmmende biltur, pris 3000 kr. og en 9 timers lang gåtur i bjergene. At komme så tæt på et smukt og roligt dyr, der kunne slå en ihjel med de bare næver på et øjeblik. Men vi kunne høre fra en af de andre gruppers erfaringer, at det ikke var hverken gorillaerne eller de lokale vi skulle have frygtet, men derimod vores egne vagter. De var blevet stopper halvvejs på tilbagevejen, hvor vagterne med geværer skræmmende havde sagt, at de skulle betale 10 dollars i drikkepenge, hvis de ville hjem.
6. dag – lørdag den 1. oktober.
Uganda.
Vi tog fra ”gorillacampen” til bageren i Kabahli og videre til ”Bunyonyi”, et smukt beliggende camping plads ved en stor sø (2 km. dyb) med bjergskråninger ned til. Her gik dagen med afslapning og badning i søen. Vi spiste god mad og holdt en lille fest.
7. dag – søndag den 2. oktober.
Uganda.
Sov til kl. 10.00 og slappede af hele dagen med fodbold/volly og skrev dagbog på internettet.
8. dag – mandag den 3. oktober.
Uganda.
Stod op kl. 5.20 og kørte kl. 6.00. vi lavede et stop ved ”Aidchild” ved ækvator, hvor jeg købte 4 malerier og 7 bordskånere. Prisen blev lidt over 2 mill. ugandashillings eller ca. 7.000 kr. Jeg ville gerne have haft billederne sendt hjem og prisen syntes fair, men da det gik op for mig, at prisen var i US dollers skulle de i hvert fald ikke sendes. Jeg havde vildt stress på, da de var ved at tage rammerne af malerierne, for Mathilda var ved at køre uden mig, så jeg satte i løb efter den med det hele. Det ene billede havde stadig rammen halvt på. Jeg nåede det og vi kørte til Kabahle, hvor halvdelen steg af, mens resten og jeg fortsatte til ”A Drift” ved Nilen tæt ved Jinja.
9. dag – tirsdag den 4. oktober.
Uganda.
Sov til kl. 7.30.
Kære Thyge!
Desværre kunne du ikke selv skrive videre på din utrolige oplevelsesrejse i din dagbog. Derfor vil jeg forsøge at fortælle, hvad vi har måttet gennemleve i dagene, der kommer.
Jambo
Simon, Søren og Birgitte,
Far og Mor.