Hilsen til Kiira Primary School fra Rebild Kommunes borgmester, Anny Winther.


Den 12.02.2007

Skolen i Jinja.
Uganda



Kære alle sammen.


Hjertelig tillykke med indvielsen af Thyge’s Hall.

Det glæder mig at høre om det spændende projekt der er udviklet i tilknytning til jeres skole i Jinjaj kommune, og jeg vil ønske jer held og lykke med jeres nye bibliotek.

Jeg håber biblioteket og elevernes adgang til at læse bøger må inspirere dem til at dygtiggøre sig og tilegne sig viden, der kan medvirke til at skabe udvikling i jeres kommune. Samtidig vil jeg håbe, at det sammenhold der er skabt på jeres skole, mens Thyge’s hall - er bygget, må fortsætte i fremtiden.

Thyge er opvokset i Rebild kommune, der har fået navn efter Danmarks første nationalpark som har eksisteret siden 1912, et meget naturskønt område.

I Rebild kommune har vi 3900 skoleelever og 15 folkeskoler. Der er skolebiblioteker på alle skolerne hvilket eleverne har stor glæde og fornøjelse af, både i forbindelse med undervisningen og i fritiden.

I Danmark er befolkningen meget optaget af forholdene i Afrika. Derfor glæder det mig at Thyges forældre, på trods af deres sorg, har medvirket til etableringen af Thyges Hall.
Mange danskere har fået kendskab til biblioteksprojekt i Uganda og det er med til at skabe forståelse og kendskab mellem folkeslag og forskellig levevis i verden.


Med venlig hilsen Chriatine læser Anny's tale op.

Anny Winther
Borgmester
Rebild kommune